Erhvervskundechef, Aarhus
Erhvervskundechef, Aarhus
En værdiskabende og kompetent driver til markeds- og forretningsudvikling af erhvervssegmentet i et solidt og velrenommeret pengeinstitut.
Som Erhvervskundechef bliver du ansvarlig for at udvikle og drive en proaktiv forretnings- og handlingsplan, som understøtter den overordnede erhvervsstrategi for pengeinstituttet og samtidig matcher erhvervskunderne lokalt i Aarhus-området.
Sammen med teamet i erhverv opbygger og styrker erhvervskundechefen kendskabsgraden og etablerer aktive og relevante netværk, som gensidigt giver indsigt i markedsområdet. Erhvervskundechefen er drevet af den gode holdindsats om at udvikle relationer og bevidne de stærke værditilbud og værdier, som kendetegner pengeinstituttet og afdelingen.
Erhvervskundechefen refererer til afdelingsdirektøren og har til opgave at skabe en bred kontaktflade på tværs af organisationen, herunder naturligt sparring med resten af teamet i Aarhus, et tæt samarbejde med kreditafdelingen samt erhvervssupport, ligesom der er rig sparring, netværkspleje og udvikling med den overordnede erhvervsorganisation i pengeinstituttet.
Af arbejdsområder kan nævnes:
Udvikle og drive erhvervssegmentet i Aarhus
Rådgive både eksisterende og nye erhvervskunder professionelt og værdiskabende
Inputgiver og sparring med ledelsen om strategi og vækst
Understøtte og styrke den lokale tilstedeværelse i Aarhus
Sikre høj kvalitet og ordentlighed i alle beslutninger
Agere kulturbærer, tage lederskab for forretningsområdet og samtidig indgå i teamet, i en uformel og flad organisation
Din baggrund er funderet i flere års erfaring med vækst, markedsudvikling og kundepleje mod alle relevante erhvervssegmenter. Erfaring med opbygning af lange kunderelationer, kreditvurderinger og internt samarbejde (fx privatrådgivning, investeringsafdeling mv.), som løser kundens behov 360 grader er fordelagtigt.
Du har relevant bankuddannelse, gerne suppleret med løbende kompetenceudvikling inden for erhverv, afsætning, ledelse m.v.
Som person er du drevet af udvikling, energi og engagement. Du trives i handling, elsker fremdrift og eksekvering, på den måde er du uundgåeligt en kollega, som smitter af på dine omgivelser med en positiv og entusiastisk fremtoning. Du er desuden en naturlig relations skaber og har et netværk, som du er passioneret omkring at vedligeholde og udvide.
Virksomheden tilbyder rig mulighed for at præge udviklingen inden for erhvervssegmentet, i et pengeinstitut, som er i fremdrift både i det aktuelle markedsområde samt overordnet i Danmark. Pengeinstituttet er kendetegnet ved sine stærke værdier, en sund forretning i udvikling, samt et godt arbejdsklima med høje trivselsmålinger.
Arbejdssted: Aarhus
Vil du vide mere om virksomheden eller stillingen, er du velkommen til at kontakte BjerregaardBrun, Head of Research Pernille Lieding Bregenhøj på mobil +45 22 42 15 09 eller mail: pernille@bjerregaardbrun.com
Hos BjerregaardBrun er vi engageret i at fremme diversitet og inkludere alle perspektiver. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. CV og ansøgning via ”Apply Here”.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
- Remote status
- Hybrid